søndag den 31. oktober 2010

Sådan burde en rigtig søndag være..


Har ikke lige været aktiv på bloggen den sidste uges tid. Der har været arbejde og en masse andre ting der har fyldt, men idag er det søndag og så er det vist tid til at hive stikket ud, og sætte det i opladeren inden en ''voldsom'' uge der hedder; aftenvagt mandag, Tegn-til-tale-kursus tirsdag, p-møde efterfulgt af aftenvagt onsdag, FRIIIIII torsdag(dog med vasketøj og forhåbentlig kærestetid), aftenvagt fredag og 12-timersvagt både lørdag og søndag. Og, nååh ja, så skulle jeg jo gerne forsøge at få lagt lidt træning ind imellem den snævre tidsplan. Derudover skulle jeg jo også gerne få skrevet lidt på min opgave til skolen.

Jeg har tidligere snakket om nogle beslutninger jeg gik og tumlede med. Beslutninger afblæst! Jeg var i tvivl om jeg skulle fortsætte på pædagogseminariet og om det overhoved var pædagog jeg ville være, og har brugt rigtig mange kræfter på at veje fordele og ulemper, men er endeligt nået frem til at fortsætte. For når jeg er færdig med praktikken til februar, har jeg ''bare 4 semestre" tilbage - altså 2 år og så er jeg færdiguddannet. Jeg har altså prioriteret langsigtet. Muligheden for at komme ud og få en bedre lejlighed og måske en bil, er væsentligt større, hvis jeg er uddannet og kan få et fuldtidsarbejde. Jeg tror bare jeg skal knibe ballerne sammen og så kaste mig ud i de sidste to år. Selvom jeg synes det til tider er komplet energi-drænende. Men så er det jo godt der er noget der hedder en lille fridag engang imellem, og idag, hvor det er søndag, skal den bare nydes med ingenting. Havde egentlig planlagt bodybike idag, men droppede det, og løb i stedet en tur imorges. Phew, det rev i lungerne. Har lige været en tur i Fakta her i formiddags og købe nogle rengøringsmidler og andre fornødenheder, og så har jeg ellers gjort rent og støvsuget. Nu sidder jeg bare i min bedsteste stol. Drømmer om en sofa jeg kunne smide mig på, og dangdere den hele eftermiddagen, men når det nu ikke kan blive til det, er min stol et godt alternativ til en ''fjernsyns-søndag''.

søndag den 24. oktober 2010

Hjem, kære hjem..

Aaah ja, har haft en fantastisk fredag-lørdag-søndag!
Har været hjemme! Som i hjemme nede i lille Præstø hos mor og far, og bare hive stikket fuldstændigt ud. Lavet ingenting, andet end at hygge mig og snakke en masse, og hvor har det dog været rart!! Elsker at komme ned til Præstø! Når bussen ruller ind på Præstø rutebilstation(navnet siger det hele, right?!) føler jeg mig straks hjemme. Det var dér jeg brugte de første ca. 14 år af mig liv. Der jeg lærte at gå, der jeg fik min første tand, der jeg begav mig ud i den sociale jungle og mødte nogle fantastiske mennesker, som fulgte mig i mange år og gjorde min tilværelse en del rigere. Der jeg har brændt nallerne og lært hvad der er rigtig og forkert. Der hvor jeg har grædt snot og grint så jeg fik ondt i maven. Det er der jeg ved, at jeg finder 100% tryghed og en sikker havn jeg kan sejle ind i, hvis bølgerne bliver for høje.
Jeg har bandet og svovlet lille Præstø virkelig langt væk og svoret at det nok var klodens største hul, men sandheden er at jeg nu føler en enorm kærlighed for lille Præstø. Jeg skal ikke bo der. Ikke nu i hvertfald, for mit hjerte banker for det pulserende liv, men jeg elsker at komme ned og mærke roen. Endnu bedre er det jo at mor og far er det, og at jeg for en kort stund bare kan få lov at være ''barnet'' igen og sidde i stuen lørdag aften i min pyjamas og spille ''Bingo Banko'', synge og være ligeglad med hvad der sker alle andre steder i verden.

Som i nok kan høre, har jeg haft en fantastisk weekend!!
Nu er jeg hjemme i Hillerød og er tanket op med positiv energi og glæde.
Mit hjerte er dog ikke ved at boble over, ved tanken om at jeg skal møde på arbejde imorgen tidlig kl. 6 og at det sandsynligvis p***** ned når jeg vågner kvart i 5 imorgen tidlig og skal op.
Men jeg har kun to arbejdsdage i denne uge og så er det weekend for mig igen.
Jeg overlever nok lige ;)

onsdag den 20. oktober 2010

Just screaming for weekend

Nu har jeg mødt på arbejde kl. 6.00 to dage i træk, og er SÅ smadret! Når jeg skal måde så tidligt, sover jeg virkelig dårligt, fordi jeg er bange for, ikke at kunne komme op til tiden.
Det har gjort at jeg idag bare har rendt rundt i en osteklokke. Var irritabel på arbejdet(og det er virkelig en dårlig ide, når man har med handicappede børn at gøre) og da jeg havde fri kl 10, skyndte jeg mig bare at cykle hjem, tjekke mail og postkasse, og så ellers tage bussen ned mod byen. Skulle et smut i Matas, for at se om jeg kunne få nogle Baldrian. Har før haft succes med at det har hjulpet mig til bedre nattesøvn, så nu må jeg se.
Måtte virkelig knibe mig i armen flere gange, da jeg sad i bussen, for ikke at lave ''nikkedukken'', og præsterede tilmed at køre et stoppested for langt. Det siger sgu' lidt om hvor træt jeg er, for min orienteringssans plejer ikke at fejle noget.
Fik hurtigt købt hvad jeg skulle og tog så hjem, hvor jeg gik omkuld under dynen, og sov næsten to timer... And guess what; Im STILL freaking tired!
Jeg ser SÅ meget frem til noget weekend. Har lige en syndig aftenvagt imorgen fra 14-22, havde ellers håbet på at jeg kunne bruge mine afspadseringstimer imorgen, men det var der ikke lige mulighed for, så må bide i det sure æble og tage vagten. Fredag morgen tager jeg så afsted mod Præstø, hvor den står på weekend hos de gamle.
Vil sige Adjø for nu. Burde egentlig ordne nogle forskellige ting, men energien er low-low-looooow, så min aften kommer bare til at gå med ''DK's næste topmodel'' og ''DUM''.

søndag den 17. oktober 2010

Søndags-stilhed

Åååh nej!! Nu er vi allerede nået dertil, hvor frosten bider og det er hundehamrende koldt!
Fik det virkelig at mærke imorges, da jeg cyklede mod toget, for at tage ned og træne. Det bed i kinder og også mine fingre, til trods for at jeg havde mine nye dejlige vanter på.
Formiddagen blev brugt på en omgangs intervaltræning og en BodyBike Udholdenhedstime.
Lidt over middag kom Hr. Kæreste så herhjem og hentede mig og vi kørte en tur til Rågeleje, hvor vi gik på stranden og kastede lidt med sten og snakkede.



Ellers har jeg ikke oplevet meget idag. Er pjevset, da jeg stadig har ondt i kæben... :(

I får lige et
par stemningsbilleder;)




lørdag den 16. oktober 2010

Stakkels lille Dankort


Har sovet dejlig længe idag. Puttede også rigtig godt med min varme pyjamas og vinterdynen i går aftes, så alt pegede mod at jeg skulle komme til at sove godt. Kunne heller ikke rigtig finde ud af at stå op da jeg vågnede, så blev liggende i sengen og så ''4 Bryllupper'', på Viasat OnDemand. Da jeg havde ligget længe nok og krydret røv i sengen, tog jeg mig et bad, hoppede i noget kluns og tog ned i byen, for at kigge lidt på butikker. Det er længe siden mit ''kigge-på-tøj-gen'' er blevet stimuleret, og da jeg absolut ikke havde nogle planer for idag, var det lige det jeg skulle. Og dét er altså farligt, når man hedder Jeanne. Skulle i hvertfald nok havde ladet Dankortet været blevet derhjemme, hvor det ville have ligget trygt og godt, i stedet for at blive slagtet, men faldt ligesom over nogle ting, som jeg mente ville gøre mig godt. En superlækker dynejakke fra H&M, der virkelig er lækker at have på. Købte den så tilpas stor, så jeg også kan have en striktrøje indenunder, for det er virkelig blevet koldt nu. Købte også en stribet oversize-trøje i H&M. Har den allerede i marine-blå/hvid, og er simpelthen så glad for den, så blev helt lykkelig, da jeg så at den fandtes i en anden farve.
Købte også noget undertøj på udsalg derinde og en hue. Inden jeg skulle hjem, skulle jeg lige i Netto, for at handle lidt ind. Troede det var rimelig ''safe'' at gå i Netto, men... Se nu dér, så falder jeg over en sort velour-dragt, som jeg har manglet længe og nogle dejlige vanter, så udover det nødvendige jeg skulle købe, røg de også i kurven. Puhaaa!
Det var ikke lige det, mit Dankort havde regnet med idag, men skidtpyt, for jeg er glad for alle mine nye ting :) Det betød dog også, at jeg måtte smide to jakker ud da jeg kom hjem, for jeg har simpelthen ikke plads til flere, og har honestly VIRKELIG mange jakker jeg ikke bruger.
Såå, hvis der er nogen der kommer forbi Højager, ligger der to vinterfrakker ude i containeren ;)
Har stadig lorte-ondt i kæben, og det er megasvært at spise, uden jeg bliver vildt frustreret. Tror lige jeg er nød til at se tiden an, og så se om jeg skal kontakte en ''fagmand''. Ved bare ikke helt om det er lægen eller tandlægen jeg skal kontakte, hvis det er at det kommer dertil, for synes det er ret udefinerbart, hvor det er at det gør ondt.
Ellers er det bare en ''slapper-lørdag'' :)
Har datet Hr. Støvsuger og sidder bare og hygger mig lidt nu med computer og fjernsyn.
Tror jeg senere vil ifører mig noget varmt tøj, og så gå en tur og måske tage lidt billeder.
Efteråret er så smukt!!

fredag den 15. oktober 2010

Som i av for en i syv søren da!


Argh, noget rigtig gede-møg! Har lavet et eller andet underligt med min kæbe, så den bare gør sindsygt ondt når jeg bevæger munden. Sandsynligvis har jeg gabt og så er det en muskel der er blevet overbelastet derinde, men f*** hvor gør det altså ondt! Det gør også at mit humør er rimelig lavt idag. Har også været alt for tidligt oppe(kl.6!), taget i betragtning at jeg først kom hjem fra arbejde 22.30 igår aftes, og ikke faldt i søvn, da klokken var lidt over 12. Men havde meldt mig til BodyBike-time og den ville jeg ikke hoppe fra. Det er desværre bare No-go at træne når man er træt. Allerede på løbebåndet, da jeg skulle varme lidt op, inden cykeltimen, føltes mine ben bare som to spande med cement, som jeg skulle møfle afsted med, men fik da kørt timen og fik sved på panden. Phew!!
Ellers har jeg ikke lavet det der ligner noget idag.
Har bare ''pushet'' internet, fjernsyn og musik i rigelige mængder. Det må jo åbentbart være det, som jeg lige havde brug for idag.
Havde egentlig en aftale med Jesper imorgen, men hans søsters kæreste skal rejse væk i nogle måneder, så han skal til ''dinner'' derinde, så imorgen er jeg 'On my own' igen og ved ikke rigtig hvad jeg skal lave. Har egentlig lidt en ''baghånds-date'', men ved ikke helt om jeg skal sige ja til den. Må i hvertfald nok date min støvsuger og en klud imorgen tror jeg. Har jo ingen ''James'' der lige vimser rundt og gør det, mens jeg er på arbejde.

onsdag den 13. oktober 2010

Nu ved jeg lige præcis hvad jeg mangler i mit liv!!!


Dette lyserøde vidunder!! Hvor ville mit liv blive meget nemmere, hvis jeg ejede den! Det ville blive SÅ meget lettere at komme til og fra arbejde gennem den mørke skov, for jeg ville bare race afsted jo! Men ja, sandheden er jo desværre at jeg ikke har små 8.000 til sådan en lige nu og for h***** hvor er det bare ærgerligt!

Nåh, må nok hellere slå den ud af hovedet for nu.
Har bare haft en keeeedelig onsdag idag. Mødte på arbejdet kl. 6 imorges, men Hr. Lækker-buks aka. Kæreste kørte mig heldigvis derud, så slap for at cykle i den bidende kulde.
Vi var rimelig effektive og havde fået sendt alle børnene afsted i skole da kl. var 8 og gjort værelser klar, da kl. var halv 9, så det betød at jeg fik lov at køre hjem lidt i 9. Det betød at jeg kunne hoppe på min cykel der holdt ude på arbejdet, skynde mig hjem og pakke træningstøjet og så ellers afsted mod FitnessWorld, hvor jeg lige tog 45 minutters intervaltræning. Mere blev det ikke til. Var træt og sulten, så det var bare hjem og få noget mad, og så har jeg faktisk ellers bare slappet af med fjernsyn og eftermiddagslur for the win! Imorgen skal jeg møde på arbejdet allerede kl. 12, da jeg skal have et forflytningskursus og så har jeg ellers aftenvagt til kl. 22... Og derefter; Weekend!! Og JA! Ved godt mange kan sige efterårsferie, men det eksistere ikke for mig i år. Har 4 arbejdsdage i næste uge.

tirsdag den 12. oktober 2010

Auwsi i mauwsi


Ligger under min dyne. Der er lige præcis 2 timer til jeg skal møde på arbejde og jeg har bare det sygeste skod-agtige mavekramper. Det gør ondt helt om i ryggen og min mave larmer heeeeelt sindsygt. Bliver så pjevset når jeg har ondt i maven, og har bare mest lyst til at ligge mig i fosterstilling og have usandsynlig ondt af mig selv .. Også selvom det sikkert ikke får det til at gå væk. Har forsøgt at spise nogle riskager og drikke et STORT glas jordbær-saft, men synes ikke rigtig at det har haft nogen positiv effekt. Det har virkelig bare snart at gå væk, for kan ikke rende rundt på arbejdet med en mave der brøler værre end en farlig tiger-mis, og som samtidig gør så ondt, at jeg allermest bare har lyst til at kravle nede på gulvet.

Anyways .. Har her i formiddags haft besøg af Karen og vi snakkede mine kompetencer igennem. Svagheder og styrker i forhold til arbejdsmarkedet/uddannelse. Det var egentlig meget fint, er dog bare lidt forvirret omkring det hele lige nu.
Men som sagt skal jeg på arbejde her lige om snart og kan ikke nå at udrede voldsomt meget inden da. Har egentlig rigtig meget lyst til lige at tage mig en morfar, inden jeg skal smide kroppen op på cyklen og begive mig afsted. Er SÅ heldig at dejlige Hr. Kæreste kommer ud på arbejdet og henter mig i aften kl. 22 når jeg har fri, og køre med herhjem og sover. Skal møde i morgen tidlig kl. 6, og så kan han køre mig derud igen. Det passer supergodt, for så slipper jeg for at skulle cykle i mørket, hvilket jeg virkelig ikke bryder mig om. Det må helt klart være en win-win-situation, for samtidig har jeg også en god ''varme-pude'' i aften når jeg skal sove og det er koldt :)

mandag den 11. oktober 2010

Going out



Har friiiiiiidag idag ... Og ondt i halsen. Men, det slår jo ikke en gæv pige ud, så har været tidligt oppe og nede og intervalløbe på løbebåndet. 11 km på 64 minutter. Jeg er ganske godt tilfreds taget i betragtning at jeg er lidt ude af træning med intervalløb. Fik dog godtnok lidt ondt i ''skinkebenet'' da jeg var færdig. Skyndte mig hjem i bad og så ned og handle. For havde nemlig en date med dejligste kærestemand her i eftermiddags. Vi blev enige om at tage et smut til Lyngby, hvor han inviterede på mad på yndlings-restaurant i Lyngby storcenter. Butterfly - de har virkelig nogle helt igennem fanstastiske sandwich. Ummiyummi, det kan Jeanne godt lide!! Forelskede mig også i en suuuuper dejlig sweater fra ONLY. Sådan en rigtig vams, som ville være SÅ dejlig til den kolde tid nu her, men desværre indbyder min konto ikke til det store tøjindkøb efter jeg købte jakke forrige weekend, så det var med sorg i sindet, at jeg måtte hænge den tilbage på stativet. Suk ...
Det var godtnok svært at tage afsted fra butikken uden at have den med hjem i en pose. Mon jeg alligevel ender med at være den lykkelige ejer af den, inden ugen er omme? Hmm...
Imorgen har jeg en aftenvagt. Orker det ikke. Er ikke ordenlig frisk. Har ondt i halsen og kinder der brænder, men føler ikke rigtig jeg kan ringe ud og melde mig syg igen, når jeg nu sagde i søndags at jeg ville komme som planlagt tirsdag. Så det er nok bare med at bide i det bitre æble og nuppe mine aftenvagter tirsdag og torsdag og min morgenvagt onsdag og så ellers bare weekend fra torsdag aften af. I do really need that!
Har bare SÅ meget brug for en omgang ferie. I næste uge er det jo i princippet efterårsferie, men ikke for mig. Det er faktisk en uge, hvor der er rigtig meget tryk på. Arbejde mandag, tirsdag, onsdag og torsdag ... Puhaa. Kan slet ikke lige overskue tanken om det lige nu, but I know I have to. Resten af aftenen skal gå med en MASSE fjernsyn. Robinson Ekspeditionen og Sommer I Sunny Beach. Er en sucker for ''dårlig'' underholdning idag og så en kop varmt et-eller-andet til halsen.

søndag den 10. oktober 2010

At føle sig som ''udskidt æblegrød''?


Burde slet ikke sidde her med computeren i skødet og have ondt af mig selv. Faktisk burde jeg være på arbejde og med dem på tur til Skovriddergården i Jægerspris, men .. Der er jo altid et men. Igår aftes da jeg var på arbejde fik jeg det rigtig skidt. Vi havde været på en rigtig dejlig tur med børnene ude i ''det blå'' ved Heather Hill oppe ved Vejby. Det havde været en rigtig god tur og jeg havde skubbet rundt med et barn i en kørestol i det fuldstændig umulige terræn og nydt det gode vejr, men på turen hjem fik jeg det bare rigtig skidt. Mit hoved begyndte at banke og følte mig svimmel. Og det fortsatte bare og blev værre, da vi så kom hjem til Granbohus. Om aftenen, da jeg havde lagt det barn i seng som jeg havde været på hele dagen, sagde de andre at jeg skulle cykle hjem og gå i seng, fordi jeg så rigtig skidt ud. Og har bare haft en rigtig dårlig nat. Har nærmest ikke sovet og hvis jeg endelig er faldet i søvn, er jeg vågnet efter et kvarter igen - ergo har det været en helt forfærdelig lang nat, hvor jeg håbede på at få det bedre. Men da kl. var 5.30 og jeg egentlig skulle op, kunne jeg godt mærke at den var gal, så ringede ud på arbejdet og meldte mig syg. Nattevagten var heldigvis rigtig sød og sagde at det var rigtig godt jeg ringede - Er det ikke helt normalt at man gør det??! :/ Ihvertfald der hvor jeg kommer fra.
Har fået det lidt bedre op af formiddagen, men er stadig bare helt ''groggy'' og føler jeg render rundt i et vakuum, som jeg ikke kan komme ud af. Har stadig hovedpine og ondt i øjnene. Har dog fået støvsuget og været nede og købe en pose gulerødder ... Stor bedrift, men mere har energien ikke været til. Sidder bare i min ''goeste'' stol nu, foran fjernsynet med jogginbukser og føler mig virkelig øm. Savner lidt pyller om mig, men det er ligesom begrænset, så slår bare tiden ihjel med de typiske genudsendelser de sender om søndagen. Håber jeg har det bedre imorgen og har lidt mere energi, for der er det jo min fridag inden 3 dages arbejde og vil rigtig gerne ned og træne. Håber i allesammen har/har haft en rigtig dejlig weekend og nydt det dejlige vejr.

This is how it looks when i feel bad

tirsdag den 5. oktober 2010

Poor little woman


Vågnede rimelig tidligt ved at det blæste helt forfærdeligt og ville så lige kigge ud af vinduet for at se hvordan det så ud, og den smukkeste himmel mødte mig. Prøvede at fange et billede af den, men ikke helt optimalt kan jeg godt se.
Anyways.. Var på epilepsikursus igår og NUUUUUJ, hvor fik jeg bare ondt i den bagerste af at sidde ned så lang tid. Det var egentlig spændende nok, men til sidst var det bare lige som om at de tørre facts ikke længere havde lyst til at sætte sig fast i min hjerne.

Var mega-træt da jeg kom hjem og i virkelig dårligt humør. Lider virkelig af voldsomme humørsvingninger lige for tiden, og kan næsten blive helt bange for mig selv. Det hele sidder rimelig meget uden på tøjet og gør det hele lidt svære.
Nåh, men idag har jeg fri. Har været nede og løbe på løbebånd, været ude og handle og støvsuget. Say what!?! Klokken er kun lige godt halv 2, og synes saftbankme at jeg har nået meget, på megen lidt tid. Thumps up, little girl!!
Karen kommer her om et kvarters tid. Vi skal lige gennemgå noget, i forbindelse med det jeg endnu ikke rigtig har lyst til at røbe for meget af.
Ellers skal der ikke ske voldsomt meget i mit liv idag. Dagens store spørgsmål er hvad jeg skal lave til aftensmad og så lige fjernsynskrise. Hvor ømt er det??
De næste tre dage står den på indkald på skolen og så ellers arbejde heeeele weekenden. Damn osse!! Håber i alle har en wunder-schön tirsdag, selvom det er issebissekoldt!

mandag den 4. oktober 2010

Sweet Sunday - I LOVE you!

Jeg kan virkelig godt lide søndag .. Overvejende i hvertfald. Den der følelse af at det hele er lidt sovende og folk har lidt mere tid. Også tanken om at natbukser og dyne bare er helt legalt, tiltaler mig virkelig.
Sådan en søndag var det nu ikke idag. Stod ret tidligt op, tog min cykel og begav mig ud i det vanvittige blæsevejr, for at komme ned til stationen og fange et tog mod Allerød.
Skulle nemlig lige et smut ned og træne. Tog først 45 min på fuld power på løbebåndet og så en times Body Bike Udholdenhed. Phew, det var godtnok hårdt og måtte bide tænderne sammen flere gange i løbet af timen. Mit knæ brokker sig lidt for tiden og det kunne virkelig mærkes .. Øv!! Men ellers rigtig rart at få brændt noget indestængt energi af :)
Da jeg havde været hjemme i bad, tog jeg lige et smut i Føtex i en overproppet bus. Føj for den! Vi stod klemt som sild i en tønde og chaufføren havde selvfølgelig valgt at skrue op for varmen på FULD hammer.
Heldigvis kom Jesper ned i Føtex og hentede mig. Haha. Det var der forresten lige en lille sjov episode med. Han havde set en dame, som han troede var mig. Hun havde stået med ryggen til, så han var gået over og havde krammet hende bagfra!! .. Hahaha. Tror damen var blevet lidt overrasket, men da han forklarede at han troede, at det var hans kæreste, havde hun sagt at det skete engang imellem og havde smilet. Hehehe.
Vi var lige et smut i Lyngby storcenter. Jeg ville gerne lige i Stadium og kigge efter nogle træningstoppe, men fik ikke rigtig købt nogen.

Sidder lige og prøver at tage mig sammen til at få læst lidt om epilepsi. Skal på kursus fra 9-15 imorgen i Jægerspris og det omhandler epilepsi og krampeanfald. Burde nok forberede mig lidt, men det huer mig ikke rigtig. Heldigvis har jeg fået fri i morgen aften, hvor jeg ellers havde en aftenvagt og så skal jeg ikke på arbejde før lørdag morgen. Skal tilgengæld på indkald både onsdag, torsdag og fredag.
Håber i har haft en dejlig weekend, der jo desværre snart er slut.

lørdag den 2. oktober 2010

Come-back & afsindig vinterkulde?!!


Som i nok har bemærket, har jeg ikke blogget det sidste lange stykke tid. Jeg har været i et slags vakum, hvor jeg har gået og vendt og drejet livssituationen godt og grundigt. Jeg er endnu ikke kommet frem til ''the final goal'' i mine overvejelser, så vil først delagtiggøre jer, når jeg er 100% sikker. Men kan løfte sløret så meget, og sige at der kommer store ændringer og at jeg nok kommer til at gå en heeeelt anden vej i livet.

Derudover har jeg lige ændret lidt på mit layout. Ikke de vilde kreative evner der har været i brug denne gang. Men, synes det skulle være simpelt og så elsker jeg den is-blå farve, så det må i altså lige holde ud og kigge på et stykke tid.
Idag har jeg weekend! Hip hurra! Har sovet heeeeelt til klokken 9(talking big stuff here). Og da jeg var blevet til et nogenlunde anstændigt menneske at kigge på, tog jeg op i byen og afleverede en masse af de bøger, jeg har haft lånt til studiet. Jeg får jo ikke kigget i dem anyways, så de ligger bare på hylden og samler bunker af støv.
Jeg var også lige i Søsterne G og købe lidt malergrej. Det gamle er åbenbart forsvundet.
Havde egentlig planlagt at jeg derefter skulle hjem, men slog lige et smut forbi H&M og endte med at blive 499,- fattigere.. Auutch!
Men altså, min sjæl skreg på en vinterjakke der IKKE er af uld. Den er på ingen måde særlig specielt, men kunne godt lide at have den på og med bæltet i taljen, kommer man ikke til at ligne sådan et telt, som man ellers godt kan ende med i vinterjakker.
Har dog ikke hevet mærket ud endnu, da min samvittighed svier lidt over det.

Resten af min dag skal bare foregå herhjemme i natbukser og sutsko, med at tænke store tanker om fremtiden.. Og, nåååh ja, varm the og fjernsyn er vel heller ikke helt at fornægte :)
God lørdag allesammen!