mandag den 12. juli 2010

Heaven is crazy!

Oh shit, vågneder allerede kl. kvart i 6 ved at det lyder som en der står og banker to skraldespands-låg sammen lige over hovedet på mig. Merci, hvor det tordner!! Og regner for slet ikke at glemme det! Regnen har nu pisket ned de sidste ca. 20 min og stierne udenfor har bare kæmpe pytter, når man kigger ud.
Hvor er det dejligt, bare at kunne sidde ved vinduet(måske ikke pissesmart når det tordner?) og mærke luften komme ind.. Ummm!

Jeg har vist i den grad forsømt at blogge de sidste mange dage - Indrømmer! Men mit liv har jo mildest talt stået på instinktiv overlevelse her i den hede sommervarme!!?
Overdrivelse fremme ALTID forståelse - i hvertfald min!
Ej, jeg ved ikke.. Synes bare ikke rigtig der er sket noget helt vildt oprivende som jeg simpelthen bare har måtte fortælle om og egentlig bliver man lidt træt af at høre sig selv sige de samme ord: Puhaa, hvor er det varmt!! Og ville nok frygte at det ville være ord der ville præge min blog. For hvor har der bare været varmt her!!! Det har været en helt umulig opgave at nedkøle ''svedehytten''(som mit hjem officielt er dødt nu) og har virkelig kæmpet med varmen her.
Har følt mig som en rigtig doven og dvask ting der bare har sumpet rundt og prøvet at få drukket nok vand, til at kunne være så meget til stede mentalt, som jeg vanligt er.
Men NU kom regnen endelig og en masse bulderbrag ... Gud ved om det har tordnet hele natten? Der var godt drøn på den, da jeg gik i seng ved 23.30-tiden igår.
Hmm....
Nåh, men idag skal jeg til lægen og have svar på alle de blodprøver jeg fik taget oppe på sygehuset forleden dag. Bl.a. mod diabetes. og så have foretaget en undersøgelse.
Kan uden og lyve sige at jeg bare ikke gider, men det kan man jo ikke blive fri for.

Igår havde jeg besøg af min mentor(støttekontaktperson som jeg har fået i forbindelse med min revalidering) og hun var superflink. Godtnok sad vi begge og kampsvedte her i ''svedehytten'' og drak en masse vand, mens vi snakkede.
Vi aftalte at hun skal komme igen torsdag, inden hun går fra til ferie for at undersøge muligheden for ny lejlighed og i budget i den forbindelse.
Min drøm om altan og soveværelse, står måske og vinker til mig ude i fremtiden?

Man skulle være et skarn, hvis man ikke lige lagde sig og prøvede at sove lidt mere.
Skal først være hos lægen kl. 11, så liiiiidt tidligt at stå op i guess!

tirsdag den 6. juli 2010

Ved siden af mig selv

Har vist haft sådan en godt og grundigt ''ved-siden-af-mig-selv''-dag idag.
Stod tidligt op(kl. 6.30 er i hvertfald lidt tidligt når man har sommerferie), kastede noget morgenmad i hovedet og tog ned hos lægen. Fik en snak med hende om mine fortid, hun spurgte en masse til hvordan jeg havde det nu, mit aktivitetsniveau osv. Hun synes jeg var lige lovlig aktiv, taget i betragtning af alle de år jeg har været uden energi, men samtidig sagde hun, at hun synes jeg havde en ''sund kulør'' og så ok ud. Jeg fik en tid igen til på torsdag, hvor jeg skal møde FASTENDE op og have taget blodprøver. Gode Gud! Jeg bliver SÅ morgengnaven hvis jeg skal ud af døren uden at have fået morgenmad! Nåh, den tid, den sorg. Derudover skal jeg derned tirsdag i næste uge til .. ehm.. en ''undervognsbehandling''. Hun mener der kan være nogle hormonforandringer og så skal jeg henvises til en gynækolog der kan lave en scanning. Hvorfor fanden kunne den bøv af en læge jeg havde tidligere ikke forstå at der måske faktisk ER noget galt??! Er i hvertfald glad for at hende her tager det hele en lille smule mere seriøst.
Skulle have været med Jesper i IKEA og købe ny seng + reol og nogle andre småting, men hans forældres bil som vi skulle låne(fordi han ikke har ''jydekrog'' på sin egen), kunne vi ikke låne, fordi deres anden bil skulle på værksted. Jeg er lidt ved siden af mig selv for tiden, så tog lige en flæber over det. Havde sådan glædet mig til at komme ud og købe den nye seng og det er bare en rimelig umulig opgave med offentlige transportmidler. Jesper vil se om det kan lade sig gøre en af de nærmeste dage. I do hope so!
Efter at have siddet og surmulet lidt herhjemme, besluttede jeg mig at tage ned i byen og gå en tur og få lidt frisk luft. Slog lige et smut forbi H&M og fandt nogle uundværlige shorts og to t-shirts. De lover jo varme igen de næste par dage(det har btw været dejligt nedkølende idag. FRØS faktisk!) og det kræver altså det rette tøj.
Sidder lige nu og fryder mig over at ''svedehytten'' har en fuldstændig fantastisk og anstændig temperatur. Jeg er dog desværre begyndt at kede mig en anelse. Synes ferie kan være rimelig trivielt. Savner lidt at være i svingninger.
Har meldt mig til BodyBike i morgen tidlig, bare sådan for at der sker noget.

søndag den 4. juli 2010

''Fåååårk, hvor jeg sveder!!''

Hvis man er Candy fra Paradise Hotel, må det være lige præcis det man havde udbrudt.
Nu er jeg ikke Candy, men bare Jeanne, men derfor kan man godt synes det er virkelig virkelig varmt. Det er som om ''svedehytten'' bare ikke kan komme ned i et nogenlunde temperatur-leje. Øv!
Har sovet virkelig dårligt i nat pga varmen og jeg duer bare ikke uden søvn, så synes hele min dag er blevet lidt forskruet.Tog en tur op i byen i formiddags hvor jeg handlede lidt ind og købte en fodcreme for Mammi. Synes dog at det var lige lovlig varmt, faktisk lummert, at gå rundt der, især når man skulle slæbe på to bærerposer, så tog bussen hjem igen.

Her til eftermiddag ville jeg forsøge at blive kølet lidt ned ved at cykle en tur og få lidt vind i håret, men måtte rimelig hurtigt sande, da jeg hev jernhesten ud fra skuret, at den fuldstændig havde tabt pusten og var helt og aldeles umulig at komme nogen steder på.
Jeg havde dog brug for at komme lidt væk fra ''svedehytten'', så tog op i byen igen og sjoskede lidt rundt. Var lige i H&M, men min pengepung sagde ''nej nej nej''. Heldigvis! Skal jo i Ikea på tirsdag og bruge penge på ny seng + div. andre ting. Har et klart billede i hovedet af hvordan jeg gerne vil have det. Håber på noget mere plads og glæder mig til at få en hyggekrog hvor jeg kan sidde med computeren eller læse.
Jeg overvejer kraftigt om mit skrivebord skal ud. Jeg bruger det så godt som ALDRIG. Sidder altid ved mit spisebord med computeren eller på sengen.
Hvis skrivebordet ryger ud, vil jeg på længere sigt gå på jagt efter et større spisebord.
Det er bare utrolig svært at gøre voldsomt meget på 30 kvm.




fredag den 2. juli 2010

Svedehytten og en masse l-o-r-t!

Daddy var så fantastisk sød at køre mig hele vejen hjem til Hillerød igår aftes, så jeg slap for at bruger over 3 timer på de offentlige, men føj, hvor var der bare varmt i lejlighytten da jeg kom hjem. Ren svedehytte!
Det resulterede også i at jeg først faldt i søvn 20 i 3 i nat og vågnede allerede halv 7. Øv for den!
Havde planlagt at jeg skulle ned i byen og handle fra tidlig formiddag, inden det blev alt for varmt, så tog afsted ved 10-tiden. Var lige et smut forbi H&M(der må altså være en eller anden magnet i den butik) og fandt et par boyfriend-shorts. De var ret fede og jeg kunne klemme min popo i dem. way to go! Jeg fik handlet stort ind og lettere opkogt bugseret det hele ind i bussen og hjem.
Eftermiddagen har stået på oprydning under sengen. Daddy og Mammi kommer jo om 2 uger og hjælper med at få installeret ny seng, så er ligesom nød til at få ryddet op under den gamle seng og hold da lige op, hvor havde jeg meget - for at sige det ligeud - lort under den.
Alle mulige mærkelige ting, jeg faktisk ikke aner hvorfor jeg har gemt. Endte med at smide 3 sorte skraldesække der var fyldt, i containeren. Det var lidt hårdt, for har virkelig et samler-gen. Specielt hårdt var det, at der røg ca. 10 tasker ud. Jeg har altid eeeeelsket taske, men må også nå til en erkendelse af at jeg sjældent får dem brugt, og i en lejlighed på 30 kvm, er det altså begrænset, hvad muligheder der er for opbevaring.
Det var en virkelig lun fornøjelse og bokse rundt med alt det og var nød til at tage et ''is-bad'' da jeg var færdig. Skyndte mig til bussen og ned på biblioteket, hvor min hjembestilte bog var kommet - ''Carries dagbog''. Jeg er vist den første der låner den, for bogen ser meget ny og uåbnet ud.
Jeg har idag også taget stilling til om jeg vil være organdonor. Der kom en blanket sammen med mit nye sygesikringsbevis igår.
Hvordan er stemningen? For eller imod donation? Jeg synes den er svær.

onsdag den 30. juni 2010

Huhej og alt for lidt tid..

Hov, jeg har vist forsømt at blogge de sidste to dage, men for pokker hvor har vejret bare været perfekt og det samme med sydsjælland.
Meget af tiden er blevet brugt udenfor og på at suge solens stråler til mig. Vil ikke gå ud af sommeren 2010 som en bleg regnorm!
Egentlig har jeg ikke lavet så forfærdelig meget hernede på sydsjælland. Dagene går bare med at være og slappe af. Har fået planlagt PROJEKT NY SENG og skal på tirsdag i Ikea med Hr. Kæreste og hente den. Det bliver SÅ fab at få en seng der ikke fylder hele lejlig-hytten.
Bestræber mig også på at få lavet en lille hyggekrog med stol og få købt en reol til alle mine bøger og blade, så det bliver lidt mere indbydende at gribe dem an.
Derudover tror jeg det vil blive langt federe at have folk i lejligheden. Pt er det lidt sådan; Kom hjem til mig og sid i min seng-agtigt.
Jeg har bare et projekt foran mig med at få tømt ud og sorteret de forskellige ting der ligger gemt under sengen. Gruer lidt for det. Ved der ligger en masse bøger. Nogle af dem nogen, som jeg aldrig kommer til at åbne igen - Nogen der er addicted to books? Har rimelig mange forskellige.
Planen er pt. at jeg tager hjem til Hillerød imorgen aften - Så har jeg været her i Præstø næææsten en uge. Godtnok lang tid siden jeg har været det. Fredag står den på storindkøb. Køleskabet er gabende tomt, så der skal lige provianteres. Lørdag har jeg egentlig planlagt træning, men de lover jo godtnok op til 30 grader, så ved ikke om jeg kan holde til det.
Søndag er planen lige nu at jeg skal mødes med Maria inde i byen - Det glæder jeg mig til.

Imorges var jeg ude og løbe 9,78 km. Det er den hidtil længste strækning jeg har løbet udenfor. Det er altså bare noget andet at tage 13 km på et løbebånd. Auw, mine skinkeben gør ondt nu!!
Jeg har lige siddet og kigget på Gina Tricot's hjemmeside og har forelsket mig i denne sag.
Den ser virkelig skøn ud nu her i sommervarmen, så næste gang jeg kommer ind til byen skal jeg helt sikkert lige forbi og se om de har den.

mandag den 28. juni 2010

Rundt omkring..

Sorry for ikke lige at få blogget igår, men vejret var fantastisk jo og var stort set ikke ved computeren. Jeg startede med at nyde morgen/formiddags-solen i mine forældres have, til trods for at der ind imellem puffede nogle store hvide skyer frem på himlem.
Det var helt fantastisk at sidde derude og høre fuglene synge, og hold da helt op, hvor jeg savner at have en lille have, ja bare en altan, hjemme i Hillerød.
Over middag besluttede Daddy og jeg at køre en tur. Vi kørte til Stevns klint, hvor vi gik lidt rundt ved skrænten og kirken og kiggede og jeg tog et par billeder.
Vi spiste en is ved ishuset og jeg fik smagt den nye Solero Coconut ... Uuuuhm!!! Love it, love it, looooove it! Jeg bliver aldrig træt af kokos-flavour!
På turen hjem blev vi enige om at hente Djuffe og lige køre ud til sommerhuset og lade ham løbe.
Det blev en helt eftermiddagstur, idet vi tog afsted kl. 13 og først var hjemme igen ved 16:30 tiden, men det var superhyggeligt og mine skuldre blev lige svitset lidt af imens vi opholdt os udenfor i solen.
Om aftenen gik vi alle 3 + Djuffe en tur ned til Præstø havn, hvor vi igen(Merci!), købte is. Waaaay to much ice-cream in one day! Men det var rigtig smukt at sidde nede i havnen, som iøvrigt var rimelig godt besat af mennesker.

















Beklager forresten kvaliteten af billederne, men har glemt mit digitalkamera hjemme i Hillerød og må derfor bruge min HTC tattoo til at tage billeder med, men jeg håber det lige går og at man får en fornemmelse af skønheden.

Klokken er kun halv 8 nu, men mine forældre har ikke ferie og skulle op.
Desuden skal de et smut til Køge på sygehuset til undersøgelse med min Mutti, så er alene hjemme et par timer her i formiddag.
Påtænker at skulle løbe en tur i skoven, et smut i Fakta og købe nogle ting, have vasket lidt tøj og så ellers bare sidde i haven og nyde solen.
Det er rigtig rigtig skønt bare at kunne slappe af.
Når jeg kommer hjem til Hillerød engang i den kommende uge, har jeg et lille projekt for, med at få ryddet ud under min seng, som i den grad er blevet brugt til opbevaring, og få smidt de ting ud jeg ikke bruger. Jeg skal så have fundet mig en billig boxmadrad og en lænestol et eller andet sted og forhåbentlig få skabt lidt mere plads i ''lejlig-hytten''.
Hvis der er nogen der ved et sted hvor man kan få billige boxmadrasser(en ok kvalitet), så giv lige et prej :)

lørdag den 26. juni 2010

Israel Kamakawiwo'ole'- Somewhere over the rainbow lyrics

Jesper spillede den her sang for mig for nogen tid siden, og synes den er ret fantastisk. >
Bliver glad og rolig af den på samme tid, så nu ville jeg lige dele den med jer :)