onsdag den 30. juni 2010

Huhej og alt for lidt tid..

Hov, jeg har vist forsømt at blogge de sidste to dage, men for pokker hvor har vejret bare været perfekt og det samme med sydsjælland.
Meget af tiden er blevet brugt udenfor og på at suge solens stråler til mig. Vil ikke gå ud af sommeren 2010 som en bleg regnorm!
Egentlig har jeg ikke lavet så forfærdelig meget hernede på sydsjælland. Dagene går bare med at være og slappe af. Har fået planlagt PROJEKT NY SENG og skal på tirsdag i Ikea med Hr. Kæreste og hente den. Det bliver SÅ fab at få en seng der ikke fylder hele lejlig-hytten.
Bestræber mig også på at få lavet en lille hyggekrog med stol og få købt en reol til alle mine bøger og blade, så det bliver lidt mere indbydende at gribe dem an.
Derudover tror jeg det vil blive langt federe at have folk i lejligheden. Pt er det lidt sådan; Kom hjem til mig og sid i min seng-agtigt.
Jeg har bare et projekt foran mig med at få tømt ud og sorteret de forskellige ting der ligger gemt under sengen. Gruer lidt for det. Ved der ligger en masse bøger. Nogle af dem nogen, som jeg aldrig kommer til at åbne igen - Nogen der er addicted to books? Har rimelig mange forskellige.
Planen er pt. at jeg tager hjem til Hillerød imorgen aften - Så har jeg været her i Præstø næææsten en uge. Godtnok lang tid siden jeg har været det. Fredag står den på storindkøb. Køleskabet er gabende tomt, så der skal lige provianteres. Lørdag har jeg egentlig planlagt træning, men de lover jo godtnok op til 30 grader, så ved ikke om jeg kan holde til det.
Søndag er planen lige nu at jeg skal mødes med Maria inde i byen - Det glæder jeg mig til.

Imorges var jeg ude og løbe 9,78 km. Det er den hidtil længste strækning jeg har løbet udenfor. Det er altså bare noget andet at tage 13 km på et løbebånd. Auw, mine skinkeben gør ondt nu!!
Jeg har lige siddet og kigget på Gina Tricot's hjemmeside og har forelsket mig i denne sag.
Den ser virkelig skøn ud nu her i sommervarmen, så næste gang jeg kommer ind til byen skal jeg helt sikkert lige forbi og se om de har den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar