mandag den 13. september 2010

Hvor langt tør du gå?


Hold nu op. Kan kroppen have tømmermænd uden at have drukket? MIN kan!! ARBEJDSTØMMERMÆND! Har været 38 timer på arbejde fra fredag til søndag aften og må tilstå at min krop her til morgen var fuldstændig mørbanket - Faktisk så grelt at jeg måtte erkende, at det ikke ville blive til nogen løbetur idag. Det har været en hård weekend, men f*** hvor har den også været lærerig, og hvor har jeg bare fået et meget større indblik i min weekends børnegruppe. Jeg ''elsker''(læs:holder af, som man nu holder af udviklingshæmmede børn), hvert eneste af de 6 børn, og kan ikke lade værre med at smile, når de kommer med nogen af deres guldkorn. Har dog min favorit derude. Min lille ''Pinochio''. Har efterhånden fået et rigtig godt ''tag'' på arbejdet med ham, og det at lifte og skifte ham, er ikke svært. Okay, havde lige et mindre uheld, da jeg skulle have ham ud af hans gangstativ, men der kom min vejleder mig til undsætning, efter jeg havde råbt hendes navn riiiiiimelig højt :)
Alt i alt er jeg altså virkelig virkelig glad for at være derude. Alt, på nær den helt ganske forfærdelige cykeltur hjem, kl. 22 om aftenen, hvor det bare er bælgravende mørkt og jeg skal igennem skoven. HADER den tur!! Mit hjerte banker helt vildt i brystet, det kvarter det tager at køre hjem og jeg tramper sindsygt hårdt i pedalerne. Det er virkelig ubehageligt.

Idag vågnede jeg desværre også allerede kl. halv 6, om jeg har SKULLET de sidste to dage, og jeg kunne bare ikke falde i søvn igen, hvilket er rimelig nedslående, når det er min eneste fridag indtil på fredag:/ Var i formiddags nede i byen og handle lidt ind, og var lige ved at falde i fælden og købe en edderfin læderjakke fra ONLY, men var dygtig og skyndte mig ud af butikken, da jeg havde prøvet den, og rent faktisk syntes den sad bragende godt. Her til eftermiddag har jeg været enormt dygtig og fået slæbt alle mine ting ned i skuret, som stod ude på trappeopgangen. Jeg har gjort hovedrent, fået afmeldt lægetid onsdag, ordnet nogle papire og ordnet køleskab. Klap dig selv på skuldren, Jeanne!! Jeg har så lige givet mig selv den belønning, for de fiiiiine arbejde, at jeg har købt et ur. Et lyserød tutti-frutti-siliconeur. Jeg mangler nemlig et ur, når jeg er på arbejde og faldt lige over det. Glæder mig allerede til det kommer med posten. Wuhuu!!
Resten af dagen, skal bare gå med en ordenlig morfar tror jeg.. Hvis ikke det bliver en oldefar. Burde egentlig nok få kigget lidt på min kulturanalyse, men orker det simpelthen ikke idag.

Min overskrift er dedikeret til et menneske, der sidste sommer pissede mig helt vildt af, og nu prøver at kravle sig ind på mig igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar