Jeg besluttede at tage til Allerød og tage en Body Bike Udholdenhedstime. Havde ikke kørt en udholdenhedstime før, men det var egentlig fint nok. Der var bare utrolig varmt i lokalet og mange mennesker igen.Da jeg var færdig dér styrtede det bare ned, så løb over til stoppestedet og var så heldig at fange en s-togsbus næsten med det samme, så blev ikke særlig våd.
I Hillerød var jeg lige forbi SuperBest der havde åbent. Ville egentlig købe noget kylling til aftensmaden, men min pengepung ville simpelthen ikke give 35,- for to skide selvdøde kyllingfileter, så fik ikke noget med hjem til aftensmaden og ved ikke hvad det bliver det. Har ikke rigtig nogen appetit og er generelt bare i et rimelig ''low'' humør idag.
Har ellers holdt mig rimelig meget på toppen de sidste mange dage, men idag er bare noget L***.
Skulle egentlig gøre rent, men kan ikke rigtig overskue det, så har udskudt det til i morgen formiddag inden jeg skal på arbejde og så må jeg bare give hytten en ordenlig tur.Kan ikke lige overskue ret meget andet lige nu end at sidde i min stol med fødderne oppe og tulle rundt på nettet. Er enormt træt og ville egentlig gerne have en lur, men med frygten for ikke at kunne sove i nat og med det i mente at jeg ved jeg kun ca. vil få 5 timer mellem mandag og tirsdag, ved jeg ikke om jeg tør.
Tror jeg vil sætte mig og læse lidt i TFT-bogen igen.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar