mandag den 28. juni 2010

Rundt omkring..

Sorry for ikke lige at få blogget igår, men vejret var fantastisk jo og var stort set ikke ved computeren. Jeg startede med at nyde morgen/formiddags-solen i mine forældres have, til trods for at der ind imellem puffede nogle store hvide skyer frem på himlem.
Det var helt fantastisk at sidde derude og høre fuglene synge, og hold da helt op, hvor jeg savner at have en lille have, ja bare en altan, hjemme i Hillerød.
Over middag besluttede Daddy og jeg at køre en tur. Vi kørte til Stevns klint, hvor vi gik lidt rundt ved skrænten og kirken og kiggede og jeg tog et par billeder.
Vi spiste en is ved ishuset og jeg fik smagt den nye Solero Coconut ... Uuuuhm!!! Love it, love it, looooove it! Jeg bliver aldrig træt af kokos-flavour!
På turen hjem blev vi enige om at hente Djuffe og lige køre ud til sommerhuset og lade ham løbe.
Det blev en helt eftermiddagstur, idet vi tog afsted kl. 13 og først var hjemme igen ved 16:30 tiden, men det var superhyggeligt og mine skuldre blev lige svitset lidt af imens vi opholdt os udenfor i solen.
Om aftenen gik vi alle 3 + Djuffe en tur ned til Præstø havn, hvor vi igen(Merci!), købte is. Waaaay to much ice-cream in one day! Men det var rigtig smukt at sidde nede i havnen, som iøvrigt var rimelig godt besat af mennesker.

















Beklager forresten kvaliteten af billederne, men har glemt mit digitalkamera hjemme i Hillerød og må derfor bruge min HTC tattoo til at tage billeder med, men jeg håber det lige går og at man får en fornemmelse af skønheden.

Klokken er kun halv 8 nu, men mine forældre har ikke ferie og skulle op.
Desuden skal de et smut til Køge på sygehuset til undersøgelse med min Mutti, så er alene hjemme et par timer her i formiddag.
Påtænker at skulle løbe en tur i skoven, et smut i Fakta og købe nogle ting, have vasket lidt tøj og så ellers bare sidde i haven og nyde solen.
Det er rigtig rigtig skønt bare at kunne slappe af.
Når jeg kommer hjem til Hillerød engang i den kommende uge, har jeg et lille projekt for, med at få ryddet ud under min seng, som i den grad er blevet brugt til opbevaring, og få smidt de ting ud jeg ikke bruger. Jeg skal så have fundet mig en billig boxmadrad og en lænestol et eller andet sted og forhåbentlig få skabt lidt mere plads i ''lejlig-hytten''.
Hvis der er nogen der ved et sted hvor man kan få billige boxmadrasser(en ok kvalitet), så giv lige et prej :)

1 kommentar:

  1. Skønne billeder ;-)

    Jeg har givet dig og din blog en award!!!
    Se mere på:
    http://confashionsblog.blogspot.com/
    /xxx Nete

    SvarSlet