torsdag den 24. juni 2010

''2 deeeeejlige minutter!''

Åh Jesus altså!
Havde sat min alarm til at ringe kl. 6, for havde meldt mig til en spinningstime i Allerød kl. 9.
Jeg kiggede ud af vinduet og tænkte.. Uuuh, det bliver en sunny dag, men da jeg så kom ud og stod og ventede på bussen, blev det pludselig overskyet og koldt. Hmf! Nåh, men af-sti-afsted til Allerød. Skulle jo køre mine nye spinningssko's jomfrutur. Jeg gik glad og ambitiøs ind i spinningslokalet og fandt den cykel jeg plejer at sidde ved. Stolt som en pave, hev jeg skoene frem, spændte dem på fødderne og skulle klikke dem i pedalerne. Okay, begynder-vanskeligheder, skidtet vil ikke i. Jeg vrider foden som jeg plejer og håber at det velkendte ''klik!'' vil dukke op. Nej, okay. Måske er det bare den ene fod der driller, jeg prøver da med den anden. Igen slider jeg for at frembringe et ''klik!'', men der sker bare ingenting og jeg udstøder nogle grynt. Jeg forsøger med fod nummer 1 igen. Nej nej nej! Det her går bare ikke! Lettere opkogt kyler jeg skoene i den pose jeg har med og går irriteret ud til skranken og må knalde 10,- op på disken for at låne et par ildelugtende ''rundte-sko'' i 38.
''Klik!''.. Første forsøg sidder jeg i pedalerne med låneskoene. Hmf! Lortesko jeg har købt!
Det er en god spinningstime og en ny instruktør jeg aldrig har kørt med før. Hun udbryder hele tiden: ''Der er 2 deeeeeejlige minutter tilbage. KOM NU!!'' og kan ikke lade værre med at smile af hende.
Tager hjem og spiser frokost. Yndlingsknækbrød med avocadoog tjekker div. hjemmesider og mail. Er rastløs og ved ikke hvad jeg skal lave. Burde egentlig nok sortere endnu engang i klædeskabet, men orker det ikke og tager i stedet op i byen, hvor jeg tumler lidt rundt i de forskellige butikker og ser alle de ''unge'' glade mennesker med huer på.
Er så kommet hjem nu og sidder og prøver at tage mig sammen til at lave noget aftensmad.
Prøver at lokke Jesper med ud og kigge på bål i aften, men ved ikke om en stooooor is er lokkemiddel nok idag.

1 kommentar:

  1. Sikke en herlig baggrund du har på bloggen... det gør den meget indbydende:)
    Uha har endnu ikke fået taget mod til, at prøve det spinning gøgl, men gruer for den dag jeg også skal prøve lugtende lånesko:S

    /Simone/fashionmanifest

    SvarSlet